######### ######### ######### 

eXTReMe Tracker


Vi søger en 4. mand
 Mail: Rass.Paw35@gmail.com
28-06-2017
D. 28-07-2017

Lille hyggeligt jagtkonsortie ved Vejlerne i Nordjylland søger en 4. mand.
Vi har en ganske god trækjagt ved Vejlerne i Nordjylland, hvor der er gode muligheder for at skyde en del gæs, ænder og bekkasiner. Til jagten er tilknyttet en landejendom, som indgår, som en del af jagtlejen i jagtsæsonen.

Jagten
Jagten er som udgangspunkt fri og drives på de 70 ha., når man har lyst og mulighed for det. Der er lavet faste god skjul på marker og i engene, men der er også mulighed for at bruge powerhunter. Jagten er ligelig fordel på engarealer og marker, hvor der dyrkes afgrøder. Der er lokkefugle til rådighed. Der må medbringes gæst i rimeligt omfang, dog ikke på premieren. Vi tager hensyn til hinanden og passer naturligvis på, at jagttrykket ikke bliver for højt. Vi har nogle ganske få faste aftaler/regler.
Vi bruger et simpelt kalendersystem (Easyhunt) til at indskrive os til jagten og huset. Vi melder også tilbage i samme system og hvordan jagten er gået og hvor man har observeret gæs eller ænder.
Vi har en aftale om, at kommer man der op og der står mange gæs, så er man forpligtet til at give de andre besked, så man sammen kan få et par gode oplevelser.

Vi mødes altid d. 31 august, hvor vi hygge os og får fordele pladserne til præmieren. Efter endt jagt d. 1. september holder vi en bedre frokost.

Gåsejagten
Vi nedlægger både grå-, kortnæbbet-, blis- og bramgæs i løbet af sæsonen, der spænder fra 1. september til udgangen af januar, desuden har vi ofte reguleringstilladelse på gæssene i perioden februar til og med april.



Andejagten
Vi skyder naturligvis på ænder i forbindelse med gåsejagten, men driver den særligt som aftentræk, hvor der er gode muligheder for at nedlægge de fleste arter af svømmeænder. Det er dog fortrinsvis grå-, krik- og pibeænder der nedlægges.

Huset
Der er fri adgang i jagtsæsonen til huset der er tilknyttet jagten. Huset har alle moderne fornødenheder og der er soveplads til 8 personer og man må gerne tage familien med, når man er på jagt. Med andre ord bruges det også som sommerhus.

Konsortiet
Vi er pt. 3 mænd alle over 50 år. Vi kommer alle fra Østjylland, vi ser også gerne, at vores nye 4. mand har et stykke vej til jagtarealerne, men det er på ingen måde en betingelse, at du er over 50 år. Vi er meget forskellige, men har det fælles udgangspunkt at vi gerne vil drive jagt og nyde glæderne herved, samtidig med at vi også vil hygge os. Der er stor indbyrdes tillid til, at vi driver jagten på en etisk forsvarlig måde og tilgodeser gerne hinanden gode jagtoplevelser. Vi aftaler også indbyrdes, at mødes på gården, hvis det er muligt. De 2 af medlemmer af konsortiet har mulighed for at drive jagt på hverdage, mens den sidste oftest kun kan i weekender.
Vi har alle 3 hunde og hundene har også adgang til huset.

Vores nye 4. Mand
Vi vil gerne finde en 4. Mand, der gerne vil drive jagt og samtidig vil hygge sig foran brændeovnen. Vores forventning til dig er, at du sammen med os, vil passe godt på den fælles jagt og vildtet, men som også kan nyde et skønt og vellykket træk, hvor der også nedlægges noget. Vi går ikke kun efter det store træk, med et kæmpe udbytte, men vi vil lige så gerne have lidt flere træk, med færre fugle på det enkelte træk.

Prisen er 16.500 kr. for både jagt og adgang til huset i hele sæsonen, fra næste sæson lejer vi yderligere 8 ha.

Der vil blive lavet en dag, hvor vi vil fremvise arealerne, dato for denne dag oplyses ved henvende til mail Rass.Paw35@gmail.com, hvor også yderlige informationer kan fås.

Pris:


Tlf: 
Postnummer: 
Annonce nr: 15391

          #########  

Jagtformidling.dk
Tlf. 40 95 76 04

Se. 55 51 55 57